Tilbehør til iPad

Jeg er den lykkelige ejer af  en iPad. Det er et yderst sublimt og elegant produkt der dukker frem af “æblekassen” når man pakker ud, og der er ikke noget at sige til at Æble-aktierne er røget i vejret. Ikke noget med store klodsede 9-volts-strømforsyninger eller tonsvis af ubrugelige manualer. Appels produkter er så intuitive at bruge at selv mit barnebarn (Simon 3 år) har brugt min Touch de sidste par år uden problemer. Det er naturligvis mine gener der slår igennem 😉
 


Alt er stilfuldt og gennemtænkt ned til mindste detalje, selv emballagen. Alligevel mangler der lidt, men det kan tilkøbes, se lige her: tilbehør til iPad . 

Idag ankom så med posten en Apple iPad Silikon Taske til at beskytte vidunderet mod ridser på bagsiden.
I julegave ønsker jeg mig en bordlader. (fik I den drenge?)

Find mere inspiration på MyTrendyPhone.dk

Statistik

Det er ingen hemmelighed at jeg er til statistikker. Jeg glemte at holde bloggens 1. års fødselsdag som var den 5. oktober. Akkeja, shit happens. I stedet smider jeg lige lidt statistik på:

Siden installation af Google Analytics den 5. januar 2010 har jeg haft 4.807 besøg (16 pr. dag) af 1.463 forskellige personer fra 29 lande. Det mest eksotiske besøg er fra Honolulu, Hawaii. Uha der kunne jeg godt ønske mig hen lige nu! 15.507 hits, eller sidevisninger om du vil, er det blevet til. Absolut topscorer var den 17. oktober, dagen efter barnebarnet Liv´s ankomst. Familie, venner og bekendte skulle jo ind og se vidunderet :-D. Det gav 85 besøg. 

199 kommentarer er det blevet til, hvilket ikke er meget, hvis jeg sammenligner med andre bloggere. 150 kommentarer er røget i spamfilteret. Tak Akismet!

Topsøgeord: Man finder mig ved at søge på “Blæst Regnfrakker” eller deraf afledte søgeord. Det regner og blæser jo på disse kanter. Jeg slutter heraf at vejret har stor betydning. 17 % af alle besøgende har fundet mig via søgemaskiner, aller-allerflest bruger Google. 46% indtaster simpelthen domænet i browseren, mens de sidste 37% kommer ind via link fra andre sider. 70% er gengangere mens de sidste 30% er gået forkert i byen.

Gennemsnitligt kigger man på 3,23 sider og det varer gennemsnitligt 6 minutter og 49 sekunder. 

Nu skal man jo tage statistik for hvad det er. Husk på, at man gennemsnitligt har det godt, hvis man ligger med fødderne i dybfryseren og hovedet i ovnen.

G-Freak

Jeg kan blive helt bange for at tænke på, hvad der vil ske når Google overtager magten på jorden. Eller skulle jeg snarere sige “i himlen” hvis man forestiller sig at Internet “is up there”

Jeg er storforbruger af deres gratis og ganske fortræffelige features, selv om jeg kun anvender en brøkdel af hvad der er findes. Bl. a. bruger jeg

Google—–> Earth, Maps, Analytics, Calender, Mail, Picasa, Blogwidgets, Plug-ins, Reader, Buzz, Reminder, Translate & Docs.

Endnu en service er føjet til deres udbud af lækre features – nu kan man opsætte POP3 mails, så man har det hele samlet ét sted.

Hele tiden udvider de, og når vi så alle er blevet afhængige G-Freaks, kunne jeg snildt forestille mig at der indføres brugerbetaling.

Hvad tror du?

Fjernstyr dit kamera med iPhone

 Formedelst US 19,99 kan man købe pro-software der binder dit camera sammen med din Ipod, Ipad eller Iphone. 

Det betyder at du eksempelvis kan montere dit kamera i et højt træ og så sidde nedenunder træet og se gennem din iPhone, hvad der foregår i trætoppen. Når så det lille egern du har siddet og ventet på dukker op på skærmen: Click…og vups; du har et foto, der ellers ville have været svært at få i kassen.  

Softwaren understøtter både Live View og Autofocus på mit Canon 50D.

Man betjener kameraet gennem iPhone, hvor man kan indstille blænde, lukketid, ISO og  hvidbalance. Der er ligeledes mulighed for interval-optagelse, hvor man indstiller hvor mange sekunder/minutter der skal gå inden næste billede bliver taget.     

Se lige her hvilke kameraer der kan anvende softwaren, det er faktisk de fleste gængse Nikon og Canon kameraer, ligesom det virker på både PC og Mac.

Til at binde det hele sammen skal man bruge server-software som kan hentes hos onOne for free 🙂         God fornøjelse!

Snyd Spamrobotten

I stedet for at indsætte en mailadresse på din site, har du mulighed for at skjule adressen så spamrobotter ikke kan opsnuse den.

Det kan eksempelvis se sådan ud:

Minna Mortensen

Når man holder musen over står der: “Send mig en mail” og når man klikker på den åbnes mailprogrammet.

Vil du se koden skal du klikke her, så kommer du ind i min EDB-sektion, hvor jeg har beskrevet fremgangsmåden. Held og lykke med det 🙂