Onde drømme

1) Imorgen skal jeg hente ny bil (Yaris). Byttehandel med gl. bil.
2) Flemming har fået en Wii i julegave.
3) Jeg har fået en fejlleverance på 10 stk. batterier.
4) En af mine venner har fortalt, at han i en bilbyttehandel smadrede sin gamle bil på vej ind for at hente den nye.

Disse 4 elementer kombineres således i mine drømme:

Jeg propper 10 batterier i Wii-remoten og bruger den til at fjernstyre Hyundai (gl. bil) ind i en rundkørsel, hvor den bliver total-smadret. 

….og så er der endnu 1 nat, hvor jeg kan få onde drømme!

Billedet er ikke af min bil, jeg får en 5-dørs.

Linealen viser..

I dag titter solen frem. Den sniger sig lige op over bakken, og i kraft af at jeg sitter på 2. sal skinner den også på mig idag. Flot ser det ud – alt det hvide; men jeg glæder mig alligevel til forår og det grønne.

23 minutter mere har vi fået af dagen siden solhverv, fordelt med 3 minutter om morgenen og 20 minutter om eftermiddagen.

Hjemmesidetrafik

Hjemmesideoptimering – hvordan finder de dig?

Det er fint nok at lave hjemmesider og blogs. Men hvordan får man lige folk til at kigge forbi? Google udvider deres services hver eneste dag i denne tid. Et rigtigt godt værktøj er Google Analytics, hvor man kan oprette rapporter, der kan hjælpe dig med at analysere din site. Her kan du bl.a. få oplyst hvilke søgeord, der leder frem til dig. En rigtig smart ting er et verdenskort, som visuelt viser hvorfra i verden, ja ligefrem fra hvilken by dine besøgende kommer. Du får oplyst hvor mange unikke besøgende du har haft, men kan også se tilbagevendende besøgende. Der findes et lille plug-in til WordPress, som tillader at indsætte din Google-counter i en Widget, men det er bare en “blærerøvs-widget”. Man behøver den ikke for at bruge Google Analytics. 

Der findes også et begreb der hedder Afvisningsprocenten, den viser, hvor mange der smutter ud igen med det samme. Hvis man har en høj afvisningsprocent, skal man måske ind og se nærmere på, hvilke indgangssider de har brugt, eller hvilke søgeord de har brugt for at finde dig.

Et andet værktøj er denne lille +google-knap       der ved klik, giver mulighed for at dine besøgende kan tilføje din site til deres Google-startside. Så bliver nye indlæg skubbet over til brugeren, der ikke længere behøver aktivt at gå ind på din site, for at følge med i hvad der sker. Prøv den her på min site. Den ligger i sidepanelet. Du kan jo altid slette den igen, hvis du fortryder. 

Ønsker du denne knap kan du hente koden her.

Både Google Analytic og +Google-knappen er gratis at anvende og så er det på dansk.

Merry Christmas out there

sille1For os startede julen allerede i formiddags,
hvor vi var inviteret til yderst veltillavet og lækker brunch.

Der blev sunget “Højt fra træets grønne top”
og “På loftet sidder nissen” og der blev danset omkring juletræet.

Gaverne gjorde lykke hos børnebørnene.

Om kort tid sænker julefreden sig her på matriklen, hvor vi bliver 11 voksne til at konsumere Flemmings juleand med brunede kartofler…
samt Anne´s ris ala mande.

Bordet er dækket, vinen proppet op og gaverne fundet frem og….

Uhm det dufter af jul

Glædelig Jul

allesammen

simon