Tag: Fotoklub

Kolde tæer, kolde hveder og skrigende måger

Med denne overskrift kunne man fristes til at tro at fototuren til Bulbjerg igår ikke var en succes. Men vi havde det rigtig hyggeligt. Der dukkede mange flere op end jeg havde regnet med. Dog var der 1 punkt, hvor jeg blev utrolig skuffet: Der var kun MÅGER!!!

Jeg har ikke stor kendskab til fugle, som jeg for det meste kun kan kende på, at det er dem der kommer flyvende. Men MÅGER dem kender jeg og dem får jeg nok af til daglig. Ja, de ligefrem overvåger mig i mit daglige virke på havnen.

Efter endt fotosession fik vi os bænket til en kop the med kolde hveder samt 1 stk. sneaker(s) som Søren rundhåndet skar op i syv mundrette stykker til deling.

“Se mig”
“De putter sig”
“Fotofreaks”

Lige nu

…….har vi 21 grader på terassen, og det er rigtignok heldigt, for i aften er der fototur til Bulbjerg med fotoklubben. Jeg havde frygtet at det ville være så hundekoldt, at jeg ville være nødt til at finde min Vorupør-habit frem, men det ser ikke ud til at blive nødvendigt.

Hunden hedder Stella

Nu er det jo snart sidste udkald, hvis jeg skal nå at deltage i “månedens foto” til fotoklubbens ….. ja, månedlige konkurrence. På vejtil Karby spottede jeg nogle flotte erantis i Vildsund. Så på hjemvejen huggede jeg ufortrødent bremserne i og begav mig fluks over vejen for at forevige det smukke motiv. Mens jeg således kravlede rundt i en fremmed mands have, dukkede ejermanden pludselig op. Flinker fyr ham. Han tilbød at jeg kunne få aflæggere…..ja han gravede sågar nogle op til mig, en hel papkasse fuld.

Se, nu skal der jo laves cykelsti i Vildsund, og han kunne fortælle at alle hans erantis ville blive fjernet når der skulle eksproprieres, så vi aftalte at jeg kører over og henter alle de erantis jeg orker at grave op. Han fortalte, at 2 træer som han plantede for 35 år siden, ville blive “halshugget” i samme ombæring. Jeg har vist fået mig en ven.  Jeg ved ikke hvad han hedder, men hans hund hedder….. Stella
–

Påskeudstillingen i Karby

Jeg troede ikke at jeg kunne nå at komme til ophæng i Karby. Men det er da utroligt så meget man kan rubbe neglene, når det skal være. Jeg var da også færdig på Mondo allerede kl. 14:15. Og det på trods af, at jeg brugte en bette time i formiddags hos frisøren på en afbudstid.

Som tidligere nævnt har jeg haft nogle drilske tanker omkring udstillingen.  Men da mine “mesterværker” kom på væggen var det da OK.
Her de øvrige udstillere…..fra venstre: Lars Dahl, Lars Villadsen, Jens Kr. Kjærgård…..   Spasmagere!

Aldrig mere

Sidste år deltog jeg i en fotoudstilling. Jeg havde de største kvaler over, hvilke fotos jeg skulle vælge, om de var gode nok. Ville gerne køre med tema grøn/orange, men kunne ikke finde farvematch jeg var tilfreds med.  Fik hjælp fra Ulla, der tog den lange vej fra Solbjerg for at give moralsk opbakning og give sit besyv med. Jeg ombestemte mig gang på gang. Var ikke tilfreds med rammerne, fik dem malet mat sort… og derefter blank sort;  ja jeg havde i det hele taget søvnløse nætter over, hvad jeg havde rodet mig ud i, så jeg lovede mig selv: ALDRIG MERE.

Nu har jeg så gjort det igen! Sat mig selv i nøjagtig den samme kattepine, og ikke nok med det; de øvrige udstillere er jo altså ikke lige hr. hvemsomhelst. Det er de ypperste. Så nu martres jeg igen af de samme tanker og vægelsind med søvnløshed og ondt i maven til følge.  

ALDRIG MERE! i hvert fald ikke før næste gang 😉

US

Min ven Christian er på dannelsesrejse i US. Han og hans rejsekammerat har oprettet en blog. Det er derfor muligt at  følge dem undervejs og se de flotte billeder han lægger op.

Talentfuld er han, knægten!! Jeg håber da, at han får lov at vise dem i fotoklubben, når han kommer hjem.

“Christian! du har jo sikkert set at du blev kåret som månedens fotograf for februar i klubben? Tillykke med det – det er da også et smukt billede, ligesom titel og det vedhæftede digt passer perfekt til motivet. Den omstændighed, at du er på vej ud i den store verden, ser ud til at have smittet af på din patriotisme”.

Fugle

Ja, så var der foredrag og fotofremvisning i klubben, hvor vi havde besøg af en gammel rotte i faget: Klaus Madsen. Forfatter og pressefotograf. (se også her) 
Selv om vi var truet af forfrysninger i vore iskolde lokaler, så var den lange tur det hele værd. 
Hold da op nogle fotos, siger jeg bare.  Mest af mennesker, som han havde portrætteret i billede og ord. Skæbner, hvor han lod kameraet fortælle med dyb respekt. Yderst interessant! Og sikke kameravinkler. Da også fordi flere af de portrætterede var bekendte.

Dejligt befriende
– at han uden at blinke gav den en gang burn og dodge.
– at han uden at blinke lukkede hjørnerne af –  ret så bastant.
– at han uden at blinke lod støv på censoren være støv på censoren.
 (en dødssynd hvis jeg som amatør lod dèt passere)

Han fortalte at han havde kigget på medlemmernes hjemmesider, og “der er godtnok mange fugle” som han sagde. Han har vist ikke været på besøg her, for jeg har ingen fugle. Det vil jeg så råde bod på nu.

Selv med fuld knald på varmeapperatet i bilen, var det lige knap jeg var tøet op, da jeg nåede hjem.

Her et par…..æh……øh….. ja i hvert fald noget med fjer på……fra Bali.