Tyveri ved højlys dag?

:zombiekiller: NU STIGER KUNSTEN!

Jeg tegnede for 3 år siden et 3-årigt abonnement på Norton 360. Det er tilsyneladende udløbet.  Jeg har godtnok ikke opdaget det før idag, hvor jeg fik kontoudtog fra banken.

EUR 74,99 har de hævet på min konto.

Mon ikke lige de skulle have spurgt mig først??? ………..for jeg vil nemlig ikke forlænge mit abonnement.
Ikke et pip har jeg hørt….. ingen pbs-adviseringer……ingen program-pop-opper, hvor jeg skulle acceptere fornyelsen.

Nu bliver det spændende at se, hvem der har et problem: Norton eller undertegnede!

Linealen viser..

I dag titter solen frem. Den sniger sig lige op over bakken, og i kraft af at jeg sitter på 2. sal skinner den også på mig idag. Flot ser det ud – alt det hvide; men jeg glæder mig alligevel til forår og det grønne.

23 minutter mere har vi fået af dagen siden solhverv, fordelt med 3 minutter om morgenen og 20 minutter om eftermiddagen.

Hjemmesidetrafik

Hjemmesideoptimering – hvordan finder de dig?

Det er fint nok at lave hjemmesider og blogs. Men hvordan får man lige folk til at kigge forbi? Google udvider deres services hver eneste dag i denne tid. Et rigtigt godt værktøj er Google Analytics, hvor man kan oprette rapporter, der kan hjælpe dig med at analysere din site. Her kan du bl.a. få oplyst hvilke søgeord, der leder frem til dig. En rigtig smart ting er et verdenskort, som visuelt viser hvorfra i verden, ja ligefrem fra hvilken by dine besøgende kommer. Du får oplyst hvor mange unikke besøgende du har haft, men kan også se tilbagevendende besøgende. Der findes et lille plug-in til WordPress, som tillader at indsætte din Google-counter i en Widget, men det er bare en “blærerøvs-widget”. Man behøver den ikke for at bruge Google Analytics. 

Der findes også et begreb der hedder Afvisningsprocenten, den viser, hvor mange der smutter ud igen med det samme. Hvis man har en høj afvisningsprocent, skal man måske ind og se nærmere på, hvilke indgangssider de har brugt, eller hvilke søgeord de har brugt for at finde dig.

Et andet værktøj er denne lille +google-knap       der ved klik, giver mulighed for at dine besøgende kan tilføje din site til deres Google-startside. Så bliver nye indlæg skubbet over til brugeren, der ikke længere behøver aktivt at gå ind på din site, for at følge med i hvad der sker. Prøv den her på min site. Den ligger i sidepanelet. Du kan jo altid slette den igen, hvis du fortryder. 

Ønsker du denne knap kan du hente koden her.

Både Google Analytic og +Google-knappen er gratis at anvende og så er det på dansk.

Er man sej eller sej?

Jammen jøsses da, en snedrive der lå for enden af vejen. Den kunne jeg ikke komme igennem, det kunne selv jeg se med 1/2 øje. Så iført  min lynlåssprækkede kedeldragt, snestøvler, skorstensfejer-elefanthue og luffer begiver jeg mig afsted på gåben.
Mine seje Mondo-drenge ER kommet – helt fra Vorupør og Sjørring. Nå, nu sitter jeg så her på Mondo og kan ikke komme til at lave noget særligt. Der var ingen post i postkassen, men et par indbetalinger kan jeg vel bogføre. 

Længe leve “inder-nettet”!