Onde drømme

1) Imorgen skal jeg hente ny bil (Yaris). Byttehandel med gl. bil.
2) Flemming har fået en Wii i julegave.
3) Jeg har fået en fejlleverance på 10 stk. batterier.
4) En af mine venner har fortalt, at han i en bilbyttehandel smadrede sin gamle bil på vej ind for at hente den nye.

Disse 4 elementer kombineres således i mine drømme:

Jeg propper 10 batterier i Wii-remoten og bruger den til at fjernstyre Hyundai (gl. bil) ind i en rundkørsel, hvor den bliver total-smadret. 

….og så er der endnu 1 nat, hvor jeg kan få onde drømme!

Billedet er ikke af min bil, jeg får en 5-dørs.

Avatar & Johnny Debb!

Denne film ser ud til at være noget, der kan kildre min fantasi. Dog skal jeg ikke ind og se den i denne omgang. Den bliver vist i 3D. For at få det optimale ud af det, skal man have det, der så flot hedder samsyn, altså at man kan se på begge øjne samtidig. Det kan jeg ikke. Men derfor kan man måske godt få noget ud af at se filmen. Den har forhåbentlig en handling?  Jeg venter med den oplevelse, til engang den bliver vist på “tossen”. 

 

I aftes brugte jeg et par timer på at se filmen “Pirates of Caribbean”. Det var en skuffelse, selv om Johnny Debb er noget af det mest lækre. SUK!

Kan man slippe af med en telefonsælger?

Jeg blev ringet op af en telefonsælger fra “Bonniers Magasiner”    – IGEN!

For pokker, hvor er jeg træt af dem. Jeg har sloges med dem i alle de år, jeg har abonneret på Digital Foto. De kiiimer mig ned. De VIL simpelthen sælge mig abonnement på alt mellem Himmel & Jord.

Aktiv træning, Sund, IForm, Illustreret Videnskab, Bo Bedre, Penge og Privatøkonomi…..osv.

Uanset, at jeg beder dem slette mig af deres lister, så ringer de såmænd bare igen og igen, for de har nemlig købt mine oplysninger hos folkeregisteret. 

Se hvordan du slipper af med dem her