Suk! – Side 17 – Small·Talk

Præcis og akkurat

Der er altså en grund til, at jeg har fået lagt sten i min have. Men nu skal jeg altså til det, selv om det ikke er det jeg har allermest lyst til. Der skal plantes krukker, slåes græs, renses bed.

Mit problem med haven er, at jeg aldrig bliver færdig. Stod det til mig, skulle hvert græsstrå, hver lille bitte plante og hver en gren sidde præcis og akkurat. Når jeg renser bed bliver der ved med at være ukrudtsspirer der skal op, og jeg har allermest lyst til at anvende en si, så jeg kan få hver eneste lillebitte spire og enhver lillebitte sten væk. Jeg ved det er urealistisk, men det er meget svært for mig at abstrahere fra mine millimetertilbøjeligheder.

Begrænsningens kunst

…..magter jeg ikke. Hvert fald ikke når det drejer sig om at støve af og rydde op. Jeg skulle bare lige få det til at se lidt præsentabel ud her til week-enden, for der er ved at være noget ulden. Min intention var en lettere overhaling, men der går lige nøjagtig 2 minutter, så er jeg igang med det helt store…….ALT bliver sorteret, skrubbet, skuret, pudset og poleret – indeni, ovenpå, nedenunder, bagved, midtimellem og foran. Ganske som jeg plejer.

Solen skinner; alt kan ses, og selv om jeg ikke har falkesyn, så har jeg ingensomhelst-problemer-overhovedet med at se støv og nullermænd. Men for pokker da det tager tid, tid jeg hellere ville have brugt ved min pc. Hvilket leder mine tanker hen på dengang jeg støvsugede mit cd-rom-drev. Det kan ikke anbefales. Hvordan sådan en fætter er konstrueret, ved jeg ikke, men den tåler ikke at blive støvsuget. Jeg husker det, fordi jeg fik nyt cd-rom-drev og i samme ombæring en opgradering fra 1 til 2 ram. CD-rom-drevet måtte jeg selv sætte op i autoexec.bat og config.sys.
Pris: kr. 2.500.00

Skyer

Akkeja – det er ikke altid lige nemt. Tag f.eks. igår!
Sidst på eftermiddagen, kørte jeg en tur over på billedskønne Mors, for at få noget smukt med hjem. Vejrguderne var imidlertid ikke med mig. Ikke en sky på himlen var at se i miles omkreds. Jeg havde ellers planlagt at forevige Hanklit endnu engang, men denne gang med de skyer der manglede på mit billede “Cykelrytteren”.

Idag hvor jeg ikke har tid, er de der naturligvis. Skyerne. Et luxus-problem godtnok, og så længe jeg kan holde mine “problemer” på det niveau, så er jeg faktisk rigtig glad oveni låget.
Selv om jeg havde både overtræksbukser, gummistøvler og skorstenfejerhue på, så frøs jeg som en bette hund i en tynd snor, for jeg havde glemt min jakke. Jeg kom dog ikke helt tomhændet hjem.

Kanon!

Nu har jeg jo fået nyt, brugt objektiv. Canon 70-200 f2,8 IS USM. Det er åbenbart et proffessionelt objektiv, og så er det bare at jeg undrer mig over, hvorfor Canon har valgt at lave lysegråt design, der lyser langt væk.

Fugle spotter da farven pr. aldeles omgående, og jeg er sikker på de tror det er en kanon og ikke en canon, for hver gang jeg retter mit kamera mod en fugl, flyver den væk. :-/

Den går bare ikke!

Jeg har været ivrig efter at vise mine Sveriges-billeder, så ivrig at jeg er gået på kompromis med kvaliteten. Og den går bare ikke, kan jeg konstatere. Derfor har jeg udskiftet mine tranebilleder. Se de nye her.

Jeg havde uploadet billeder, der var lavet på jpg-filer i lav opløsning, og derefter beskåret til 600 px som er bredden på min blog.

Nu kan jeg da godt se at jeg får et helt andet resultat når billederne er lavet på raw-filer; godtnok også beskåret, men til 1200 px og derefter nedskaleret med 50%. Det er jo altid en balancegang; filernes størrelse contra kvalitet.

Tjekkisk

Parrot hedder det system jeg har fået installeret i min bette Yaris. Håndfrit sæt med mute og hele pivtøjet. Stemmekommandotilgang, Crystal microfon, Bluetooth synkronisering, kompatibel med min nuværende mobillos, min iPod Touch og min kommende iPhone. Der er bare lige en lille detalje……….den snakker tjekkisk pr. default!

Altså må jeg igang med brugsanvisningen og se om jeg kan lære den at snakke dansk.

Aldrig mere

Sidste år deltog jeg i en fotoudstilling. Jeg havde de største kvaler over, hvilke fotos jeg skulle vælge, om de var gode nok. Ville gerne køre med tema grøn/orange, men kunne ikke finde farvematch jeg var tilfreds med. Fik hjælp fra Ulla, der tog den lange vej fra Solbjerg for at give moralsk opbakning og give sit besyv med. Jeg ombestemte mig gang på gang. Var ikke tilfreds med rammerne, fik dem malet mat sort… og derefter blank sort; ja jeg havde i det hele taget søvnløse nætter over, hvad jeg havde rodet mig ud i, så jeg lovede mig selv: ALDRIG MERE.

Nu har jeg så gjort det igen! Sat mig selv i nøjagtig den samme kattepine, og ikke nok med det; de øvrige udstillere er jo altså ikke lige hr. hvemsomhelst. Det er de ypperste. Så nu martres jeg igen af de samme tanker og vægelsind med søvnløshed og ondt i maven til følge.

ALDRIG MERE! i hvert fald ikke før næste gang 😉